

Tilbygning til dit hus
En tilbygning giver plads uden at du skal flytte. Vi tager hele processen: fundament, rejsning, tag, lukning og det indvendige, indtil rummet står klar til at blive taget i brug.
Få et fast tilbud

Tilbygning fra fundament til færdigt rum
En tilbygning er et lille byggeri i sig selv. Der skal støbes fundament, rejses konstruktion, lægges tag, isoleres, lukkes og bygges færdigt indvendigt. Bliver den del delt ud på fire firmaer, ender ansvaret et sted midt imellem dem. Vi tager det hele under samme aftale og sætter en projektleder på fra start, så der er én der kender både tegningen, tidsplanen og hvad der er sagt undervejs.
Det starter under jorden. Fundamentet skal føres til frostfri dybde og bindes rigtigt sammen med det eksisterende hus, ellers får du sætningsrevner i overgangen om nogle år. Derefter kommer trækonstruktionen, som er vores eget fag og noget vi selv laver på vores tømreropgaver over hele Sjælland. Tag, undertag og inddækning mod det gamle hus er det næste, og her er samlingen mellem nyt og gammelt det kritiske punkt.
Til sidst lukkes der af indvendigt. Isolering, dampspærre, gips på vægge og lofter, gulv, lister og overgange til det rum tilbygningen åbner ind til. Skal der brydes hul i en bærende ydervæg, hører det ind under nedrivning og understøtning, og det planlægges før vi går i gang. Resultatet skal ikke se ud som noget der er sat på. Det skal se ud som om rummet altid har været der.


Udestue eller egentlig husudvidelse
En udestue og en opvarmet tilbygning er ikke det samme, og det er værd at afklare tidligt. En udestue er typisk en let konstruktion med meget glas, tænkt til de lyse måneder, og den er hverken isoleret eller opvarmet på samme niveau som resten af huset. Skal rummet bruges hele året, skal det bygges som fuldt isoleret bolig med dampspærre og korrekt tætning, og så indgår vinduer og døre med den rigtige energiklasse. Vi gennemgår begge muligheder med dig.
En husudvidelse handler tit om andet end kvadratmeter. Et køkken der er blevet for lille til familien. Et hjemmekontor der lige nu står i soveværelset. Et bryggers med plads til det der fylder. Vi ser på hvordan den nye del kobles på huset, og om det giver mening at trække en større renovering med ind i samme forløb, så du kun har byggerod én gang.
En tilbygning til hus kræver som regel byggetilladelse fra kommunen, og bebyggelsesprocenten på grunden sætter grænsen for hvor meget der må bygges. Afstand til skel spiller også ind. Vi hjælper med at få styr på hvad der skal ligge klar, og vi går ikke i gang før papirerne er på plads. Det tager lidt længere tid i starten. Til gengæld står der ikke en sag stille senere.
Det næste skridt
Ring og få en fast pris
Vi kommer ud, måler op og gennemgår mulighederne på stedet, så du ved hvad der kan lade sig gøre på netop din grund. Derefter lægger vi en plan for hele forløbet.

Holdet bag
Håndværkere med ansvar for hele opgaven
Nordbyg Entreprise er drevet af Jacob og Malthe. Jacob er uddannet tømrer og kleinsmed med over ti års erfaring fra byggepladsen, og sammen har de samlet et hold på otte mand.
Vi kunne have kørt videre som underentreprenører for andre. Vi valgte det fra, fordi vi selv vil stå med ansvaret over for den der bor i huset. Der er en projektleder på hver sag, og det er den samme person hele vejen.
- 8
- mand på holdet
- 10+
- års erfaring
- 1
- projektleder pr. sag




Få et tilbud nu
Klar til at komme videre?
Beskriv din opgave, så vender vi tilbage inden for 2 timer. Gratis og uforpligtende, uanset om det er taget, tømrerarbejdet eller en større renovering.
60 16 54 00Skriv til os
Ofte stillede spørgsmål om tilbygning
Ring og tag en snak med os
Telefonen er den hurtigste vej til et svar. Beskriv kort opgaven, og vi aftaler et besøg på adressen.
60 16 54 00 nordbygentreprise@outlook.dk